Pisa
Siden 1987 har Pisa stået på UNESCOs World Heritage of Humanity liste. Grundlaget for Pisas berømmelse blev lagt i begyndelsen af middelalderen, og tæt forbundet med det berømte skæve tårn.
Det, der egentlig er en fejl, på Miraklernes Plads i Pisa, er blevet til en fordel: det Skæve Tårn er for nylig blevet erklæret for et af verdens syv vidundere. Næsten straks efter at det blev bygget, begyndte det at hælde, på grund af indholdet af sand i undergrunden.
Denne uforudsete begivenhed bidrog til, at det berømte monument vakte Galileo Galileis nysgerrighed. Netop takket være tårnets skævhed lykkedes det ham at påvise at legemer af forskellig vægt falder med samme hastighed i frit fald. Snart blandedes det hellige med det verdslige, kunst og videnskab blev forenet. Selvom Galilei endnu ikke havde afsluttet sin universitetsuddannelse, opnåede han et professorat i matematik ved universitetet i Pisa.
Tårnet blev indviet i 1173 som domkirkens klokketårn. Kirken er en af Italiens smukkeste romanske katedraler, bygget et århundrede tidligere. Tårnets cylindriske arkitektur er elegant og usædvanlig. Det er dekoreret fra grunden med seks rækker små tårne, som kulminerer i klokkerummet, hvis diameter er mindre end den bærende del.
I 1944 blev Pisa bombarderet både af de allierede og den tyske hær. Alle monumenter i få meters afstand fra tårnet styrtede sammen som var de lavet af papir. Men det skrøbeligste og tilmed skæve led ikke nogen skade. Fra 1999 har man forsøgt at bremse den naturlige hældning ved hjælp af afstivningsteknik. Nu er tårnet lænket til kontravægte med stålwirer, som ikke fratager det noget af dets vidunderlige historie. Ifølge beregningerne vil tårnet fortsat være skævt, men er i hvert fald sikret for de næste 350 år.
Domkirkepladsen hvor katedralen Santa Maria Maggiore står har fået sit navn -Miraklernes Plads – af digteren og forfatteren Gabriele D’Annunzio, som kaldte dette særprægede romanske bygningsværk, det største i Europa, på denne måde i sin roman ”Chissà che sì, chissà che no” i 1910. På en umådelig stor plæne, der altid er grøn, hæver katedralen sig med det skæve tårn, dåbskapellet og kirkegården. Symbolikken er ganske klar: man har villet fremvise faserne i menneskets liv fra fødsel til død. Men ikke nok med det. Bygningerne er anbragt ifølge vædderens konstellation.Det drejer sig ikke om overtro, men om den instinktive form for fornuft, der fik bygmestrene til at løfte hovedet for at spørge himlen til råds, når der opstod uenighed.
